Jeg har netop indtaget et fantastisk aften-måltid (min mands hjemmelavede pizza - og den er fantastisk) på terrassen - indhyldet i den mest vidunderlige duft - af naturens egen parfume. Nemlig duften af dejlige roser. Og pludselig kom jeg i tanke om en sød lille episode - fra da min "nu 21-årringe søn" - var en lille dreng.
Erik (min mand) og jeg - var forholdsvis nye hus/have ejere - og da naturens vidundere - altid har begejstret mig meget - slæbte jeg min "dengang" lille søn - rundt til havens skønne roser. Jeg forklarede ham tålmodigt - at rosens duft - var lig´ med naturens egen parfume - og at hans mor - elskede denne skønne rosenduft. Jeg fortalte ham også, at man da selv kunne lave vidunderlige dufte - af rosens fine blomsterhoveder.
Nu er min søn altså ikke "rådvild" af natur - så dagen efter opdagede jeg til min skræk og ærgelse - at han havde taget alle hovederne af vores rosenbuske/planter - og placeret alle hovederne i et utal af små plastic spande med vand. Og med stolthed i stemmen bekendtgjorde han - "se mor - jeg har lavet parfume til dig".
Jeg må indrømme - det var svært at finde en passende grimasse :)
----------------------------------------------------------------------------
Ja... jeg kom nu til at grine lidt for mig selv - da jeg kom i tanke om denne lille "historie". Mange år er gået - og billederne her er kun et lille udsnit af alle de mange skønne roser - som jeg nu daglig, kan glæde mig over i vores have.
Livet er fuld af fantastiske vidundere og skønne glæder :)
1 kommentar:
Ak ja de søde børn.... er han stadigvæk sød til at komme med parfume til dig.
Send en kommentar