tirsdag den 17. november 2009

Stemningsfulde stilleben

Lidt juleinspiration
Har ikke rigtig haft tid til bloggen - har supertravlt i shoppen - samtidig med et godt gammeldags "hold i ryggen". Ja.... det var nu en diskopolaps - men nu går det heldigvis meget bedre.

Så jeg synes, at jeg ville sprede lidt julestemning :)


lørdag den 24. oktober 2009

Nostalgiske gamle franske postkort

Smukke gamle franske postkort. Jeg elsker disse gamle postkort. Der er så meget nostalgi og stemning - og jeg bliver i godt humør af, at kigge på dem. Originalerne af de gamle kort er her brugt til dejlige reproduktioner m. revet kant og rustik jutesnor. Jeg er bare vild med det romantiske og det rå/rustikke i skøn samhørighed. Og så er bagsiden af kortet endda med en sød lille hilsen, fra den person som oprindelig i sin tid - sendte kortet afsted. De er i en dejlig stor størrelse samt almindelig postkort størrelse. Jeg har et hængende på min tallerkenrække og et hængende på døren af et lille skab - som hænger i mit badeværelse og det ser fantastisk ud.


lørdag den 17. oktober 2009

Vindruer - som var vi sydpå

Er netop blevet hevet med hen til min mands "have-stolthed". Hans flotte - flotte vindruer. Og jeg må give ham ret - de er faktisk helt utrolige - og så smager de himmelsk. Man føler sig næsten hensat til syden. Toscana el. Provence. Uhmmm :)


Gammel fransk jernvask

Fandt denne smukke gamle franske jernvask. Jeg ved endnu ikke hvor den skal placeres. Skal den hænges udenfor eller inde i huset. Nå, jeg har besluttet, at vente lidt med at tage stilling til dette - og bare gå og nyde synet af den.


søndag den 20. september 2009

Madonna og Pottestativ m. skøn patina

Har lige købt dette dejlige pottestativ til mig selv. Det ser ud ligesom - jeg gerne vil have det - med hvid afskallet maling - med skøn patina, og nogle år "på bagen". Det er jeg bare super glad for.



Jeg faldt også over denne smukke madonna. Jeg har længe været på udkig efter en madonna figur med lige netop disse farver. Og så er hun næsten 60 cm høj. Hun er bare fin - med dejlig aldersslidtage - og selv om hun har lidt skader på sine fingre - er hun skøn alligevel :)

lørdag den 19. september 2009

Tur til Sverige

Var på familie tur til Sverige for 14 dage siden. Turen gik til et lille nonnekloster en times kørsel ind i Sverige. Klosteret ligger ved Hör - lige ned til en kæmpe sø. Et rigtigt skønt sted med en pragtfuld have med masser af skønne rosenbede og kæmpe staudebede. Og alt var stadig i blomst :)

Roserne duftede og så utrolig smukke ud. De havde de mest fantastiske farver - med et farvespænd fra kridhvid - til nærmest dyb dyb mørkerød. Roser er bare noget af det bedste jeg ved.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...