tirsdag den 27. december 2011

Champagne - og et godt nytår til jer alle :)

Servering af champagne: Champagne serveres altid på køl, og den bedste oplevelse fås med en temperatur på 7-9 °C. Ofte er flaskerne anbragt i en flaskekøler med isstykker (ikke at forveksle med isterninger) og vand i.


En korrekt måde at åbne en champagneflaske på er at køle den ned, fjerne metalnettet og langsomt dreje proppen (eller flasken), mens flasken holdes i en 45 graders vinkel (herved bliver væskeoverfladen så stor som mulig, og boblekoncentrationen minimeres). Et højt knald er upassende; et nærmest stille suk er det ønskede.

Var du klar over,  at den almene opfattelse, at det var munken Dom Perignon, der opfandt champagnen, er forkert. Han var den første til at studere og dokumentere processen og bibragte nye og mere effektive produktionsmetoder og materialer. Et af de mest betydningsfulde bidrag var ståltrådsnettet, der holder korkproppen på plads, så den ikke skydes af under fermenteringsprocessen. En anden udbredt teori er, at champagne blev opfundet ved et uheld, men det er aldrig blevet bevist.




Navnet Champagne er varemærkebeskyttet. Hvilket betyder, at kun mousserende vine produceret i den franske region Champagne og vine, der opnår betegnelsen AOC (Appellation d'origine contrôlée), må produceres under varenavnet "Champagne". Selv udtrykket méthode champenoise (da: "champagne-processen"), må ikke anvendes uden for regionen Champagne.


En del lande producerer champagnelignende produkter. De fleste lande har hver deres udtryk:

I Spanien: Cava.
I Italien: Spumante.
I Sydafrika: Cap Classique.

Ud over disse er der en mousserende vin lavet af muscat-druen i Italien, og som er DOCG (Denominazione di Origine Controllata), der hedder Asti og tyske mousserende vine kaldet Sekt.

Jeg vil glæde mig til, at åbne en skøn flaske champagne, Nyårsaften - og nyde den sammen med gode venner og kære familiemedlemmer.



Vi håber, at I alle må få en fantastisk nytårsaften (med el. uden champagne) og vi glæder os til at "blogges ved" i år 2012.

Mange nytårshilsner og
 

4 kommentarer:

Sussi.Sussinghurst sagde ...

O K A Y - men jeg nøjes nu med en Asti
:o) :o) :o) ..... eller måske 2

Vitspets sagde ...

Sikke en flot blogg ... Knus Karina

Rachel sagde ...

My dear, I'd like to wish you and your dear family a so Happy and Wonderful New Year full of so much blessings and love! Thanks so much, my dear, for all the beautiful inspirations you share with all of us! Love all of them so much! Kisses, Rachel :))))))

Anonym sagde ...

Spændende champange historie. Her i Frankrig flyder det med god champange. Og ikke kun til nytår......

Godt nyt år til dig

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...