søndag den 27. februar 2011

Franske Kirkestager - og Skøn Madonna

Nogle gange er man bare heldig.
Og heldig - det var vi, da vi fandt disse gamle franske kirkestager. Vi har længe været på udkig efter netop sådan nogle skønheder. De er rigt pyntet med blade, kornarks og smukke drueklaser. Og så har de - de mest vidunderlige store mælkehvide opaline blomster. Og hvad endnu mere skønt er - de er fuldstændig intakte. Det er da bare fantastisk.

Franske kirkestager - eller som disse eksemplarer - også hedder "taksigelsesstager" er en stor passion for mig. Jeg bestages altid af deres smukke udseende og deres store mangfoldighed.

Og at være så heldig at finde 2 stk. af disse overdådige franske kirkestager - det er da bare skønt. Hva' mener du - er de ikke fantastiske ???
Er den ikke bare skøn - denne store fine mælkehvide opalineblomst.

Det er via vores søde og dejlige kontaktperson i Belgien - at vi er kommet i besiddelse af disse skønheder. Hun har i mange år været "bidt af" franske loppefund - og tager jævnligt til Frankrig - for at gøre de mest vidunderlige fund. Og blandt mange fine sager - som vi netop lige har modtaget fra hende - er også denne skønne madonna.

Hun er bare så smuk - og så har hun de mest vidunderlige farver.

Og hendes angsigtsudtryk - ja.... det er også bare så stemningsfyldt. Nostalgi, charme og tider - der var engang. 

Ha' en skøn, dejlig og fredfyldt søndag :)



Tillykke - Tillykke - Tillykke

Så er vinderen af vores Give Away no.2 - fundet :)
OG VINDEREN ER: Anette - "Hvit-Romantikk"

Et stort tillykke - herfra Vintage-Huset - til dig. Der er en skøn reproduktion - af en gammel fransk parfumereklame/poster - på vej til dig. Vi håber, at du bliver glad for den - og at den inden længe - har fundet plads i en skøn ramme - og nu pynter, på din væg :)

Og kære Anette - vær sød lige at sende os din adresse. Du sender den blot til: dc@vintage-huset.dk


Ja..... så er vores Give Away no. 2 slut - og en stor tak til alle jer - der har deltaget. Tak for alle jeres søde kommentarer, sjove bemærkninger o.lign. Det er altid en fornøjelse - at læse hvad I skriver.

Endnu engang - tillykke til vinderen - og en stor tak til alle deltagere. Vi håber, at I får en dejlig søndag.
Parfumehilsner og

lørdag den 19. februar 2011

Påskeæg

Skønne Chokoladeskaller
Selv om der er lidt tid endnu - ja... så nærmer påsken sig. Og hvad med, at lave dine egne påskeæg. I år har jeg tænkt mig at prøve - at lave mine egne chokoladeskaller. Jeg vil købe noget rigtig godt chokolade - og så kaste mig ud i opgaven. Og når jeg forhåbentlig har fremstillet nogle flotte skaller - vil jeg fylde dem med alskens herligheder - og forære dem som påskeæg - til familie og venner. Uhhh - hvor jeg glæder mig til, at komme igang.  


Til fomålet - vil jeg bruge disse fine gamle franske chokolade støbeforme i jern. Netop hjemkommet fra Frankrig - og naturligvis også - til salg i shoppen :)


Hvis du skulle have lyst til også selv, at lave dine egne chokoladeskaller - får du lige fremgangsmåden her:

Inden du går igang - skal du sørge for at formene er helt rene. Fyld formene med temperet smeltet chokolade. Husk, at du skal smelte chokoladen - over et vandbad. Skrab herefter overfløding chokolade væk fra kanterne. Bank derefter formen i bordet, så chokoladen sætter sig tæt til formen, og eventuelle luftbobler bliver slået ud af chokoladen. Vend så formen om og bank overflødig chokolade ud - og gentag herefter proceduren med - at skrabe overflødig chokolade væk fra kanterne. Stil formen med bunden i vejret -  5 min. i køleskab. Når chokoladen er størknet slås skallerne ud af formen. Du kan evt. smelte lidt chokolade og "lime" 2 skaller sammen. 

Jeg glæder mig som sagt - til at prøve - og det gør resten af familien også :) :) :)

Chokoladehilsner og




   


onsdag den 16. februar 2011

GIVE AWAY NO. 2

Fransk parfumereklame/poster - skøn nostalgi.
Fuldstændig betagende og dejlig reproduktion af en gammel fransk parfumereklame/poster fra 1912. Læg mærke til de mange detaljer på denne reklame/poster - den smukke svungne skrift, og den fine kant m. roser. Også kvinden på denne poster er simpelhen så smuk. Jeg eeelsker denne poster :))


Give Away hos Vintage-Huset, vi trækker lod - d. 27/2-2011.


Lad den komme til sin ret - i en smuk ramme - og den vil helt sikkert pryde din væg. Mål: ca h40xb29 cm. Vintage-Huset er i besiddelse - af original posteren.

Du kan læse reglerne for at deltage i konkurrencen - ved at klikke på fanebladet "GIVE AWAY" - øverst oppe på bloggen.

Vi håber, at du har lyst til at deltage i vores Give Away - og ønsker dig - held og lykke :)

mandag den 14. februar 2011

Forårs blomster

Glæder mig til forårets komme...
I dag har jeg sådan haft lyst til, at bringe lidt forår ind i stuerne. Så ud i bilen og afsted - for nu skulle der købes smukke blomster. Jeg havde en helt klar forestilling om hvilke farve - mine blomster indkøb - skulle have. Sart lyserød, barok lyserød samt hvid. Jeg måtte bare have fat i blomster - i netop disse farver :) Og hvilke skønheder, jeg fandt.


Først fandt jeg disse vidunderlige afskårne hyacinter i den mest betagende farve.


Så faldt mit øje lige på disse smukke dobbelte hvide tulipaner. De er da bare fantastiske :) 


Roserne her har lige præcis den vidunderlige "barok" lyserøde farve - jeg er så vild med. Og så er rosens kronblomster - nærmest limegrøne - helt ude i kanten. Absolut noget af det smukkeste blandt "købe blomster" jeg har set i lang tid.

Så nu er der vidunderlig forårs stemning her hos os :)

Søde blomster hilsner - fra mig.






lørdag den 12. februar 2011

Tiramisú

En himmelsk mundfuld
Selvom jeg elsker Frankrig - ja... så holder jeg mindst ligeså meget af Italien. Og minimum en gang om året - besøger jeg dette fantastiske land. Jeg har været mange steder i Italien - og henrykkes hver eneste gang, jeg er der. Ikke mindst den italienske mad og vin - i de rette omgivelser - gør for mig - at landet er mange besøg værd.

Min mand elsker at lave italiensk mad - og han er fantastisk god til det. Og hans favorit dessert - den skønne Tiramisu - ja... den er bare en himmelsk mundfuld. Så her er hans opskrift på denne dejlige dessert:
  1. 2 dl. piskefløde
  2. 5 spsk sukker
  3. 4 æggeblommer
  4. 500 g mascarpone
  5. 200 g lady fingers
  6. 1/2 krus stærk espresso
  7. 1/2 krus marsala 
  8. kakao


Pisk fløden stiv sammen med 1 spsk sukker. Pisk æggeblommerne cremede med håndmikser ved højeste hastighed sammen med resten af sukkeret. Rør mascarponen i lidt ad gangen og dernæst flødeskummet ved nedsat hastighed.
Beklæd en flad form med lady fingers. Bland espresso og marsala og dryp lady fingers med denne blanding (ikke for meget). Bred et lag creme ud og kagerne og læg endnu et lag kager over. Dryp disse med espresso og marsala blandingen og fordel resten af cremen herover. Drys med kakao og lad desseren stå i køleskabet i mindst 1 time.

Mums..... og rigtig god fornøjelse ;)



  

fredag den 11. februar 2011

Urskiver

Smukke gamle urskiver
Jeg kan godt lide, at bruge smukke gamle urskiver - til at lave fine og nostalgiske stilleben. Jeg bruger dem flere steder i min bolig. Så flytter jeg lidt rundt på dem - fra tid til anden - og pludselig - har jeg skabt et nyt "billede". Det synes jeg er sjovt - at man med sådan en fin lille ting - kan forandre udtryk på allerede eksisterende objekter.

Her har jeg hængt en gammel urskive på en fin dobbeltramme. Jeg synes, at urskiven bryder det "lidt overdådige" på rammen fint.


En smuk gammel bedekæde er placeret ovenpå fine gamle urskiver og lagt på et gammelt sølvfad. Det er bare utrolig flot :) 


Og her har jeg tilføjet en smuk urskive samme med gammel broche - ved en dejlig buket. 



Det er bare så inspirerende at bruge fine gamle ting - på en lidt "skæv" måde. 

søndag den 6. februar 2011

Tillykke - Tillykke - Tillykke

Så er vinderen af vores Give Away no. 1 - fundet :) 
OG VINDEREN ER: BETTINA HOLST
Et stort tillykke - herfra Vintage-Huset - til dig. Der er 5 skønne dekorations cupcakes - på vej til dig. Vi håber, at du bliver lige så begejstret for dem - som vi er :)

Og kære Bettina - vær sød lige, at sende os din adresse. Du sender den blot til: dc@vintage-huset.dk



En stor tak til alle - som har deltaget i vores Give Away no. 1. Hvor har det bare været dejligt - at læse jeres søde kommentarer. En hel ny verden - har åbnet sig for os - og nye "blogvenner" - har fundet vej til Vintage-Huset/Mit Vintage-Hus. Det er da bare skøøøøøøønt. Og vi har allerede vores næste Give Away - i "støbeskeen".

Endnu engang - tillykke til vinderen - og en stor tak til alle deltagere. Vi håber, at I får en dejlig søndag.
Kram
Dorthe

lørdag den 5. februar 2011

Sølvtøj

Jeg har fået en gave :)
Jeg har været så heldig, at få en gave fra min svigermor. Og gaven er det mest vidunderlige gamle sølvtøj. Et arvestykke - som hun mente, at jeg kunne få glæde af. Og JA TAK - hvilken lykke. Og så har jeg endda fået en hel kurv fuld. Her er kagespartler - knive - skeer - og gafler. Her er kæmpe kartoffelskeer - thesi - sukkertang og meget - meget mere. En del af det er med monogram. Det er da interessant :) Jeg er vild med gammelt sølvtøj. Og ja, jeg ved godt, at det skal pudses - men det gør mig ikke spor.


















Jeg vil glæde mig til at bruge bl.a. disse fine gamle kagespartler - næste gang - jeg skal dække et fint kaffebord.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...